Ja nu kommer der lige nogle dage samlet, for de hænger bare lidt sammen og der skete heller ikke så meget spændende de dage ;) Så her kommer onsdag den 2., torsdag den 3. og fredag den 4. marts.
Onsdag mindes jeg at ha' været sammen med Nathalie på Starbucks om aftenen med vores computere, men om det lige er rigtigt eller ej, er ikke hundrede ;)
Men i hvert fald tog jeg om aftenen fat i Robyn for at høre om, hvordan det ville foregå med ferie og sådan. Hvilket hun vist ikke rigtig syntes var et godt emne at snakke om, hun virkede i hvert fald til at blive ret sur over det - hvilket fik mit bæger til at svulme over. Blev rigtig ked af det, og syntes i forvejen det havde været en svær uge, fordi det var som om de forventede at jeg vidste alt, hvilket var krop umuligt, da jeg kun havde været der i små to uger. Så det blev til endnu en tude tur, og måtte bare snakke med nogle, så jeg kunne komme ud med alle følelserne - desværre svært at snakke med nogle hjemme pga. tidsforskellen - men så er det godt at jeg har min kusine Anja i Seattle, hvor de er tre timer bagud i forhold til mig, og derfor kunne jeg snakke med hende. Havde ikke rigtig snakket med hende inden da, så en lidt trist måde at skulle starte på, men vi snakkede og snakkede og snakkede og det var rigtig dejligt at få alt ud! på dansk vel at mærke.
Dog hjalp det ikke hundrede procent, for var stadig helt nede torsdag. Snakkede med mor over Skype og brød helt sammen - slet ikke sjovt at være så langt væk fra alle længere! Hun prøvede så godt hun nu kunne at hjælpe mig, og vi blev enige om at jeg måtte tag mig en snak med både Robyn og Roy, og hvis det ikke gik måtte jeg i kontakt med min LCC (kontakt person her i USA). Fik hel dårlig samvittighed over at have snakket med min mor og grædt sådan, for nu ville hun jo også bare gå og ha' det dårligt på mine vegne :(
Om aftenen kom min LCC forbi for at introducere sig selv og tag en snak med mig samt Robyn om reglerne osv. Havde sådan lyst til at fortælle hende, at jeg ikke syntes det gik særlig godt, men hvordan siger man lige det, når ens værtsmor sidder lige ved siden af, og endnu ikke selv aner at jeg havde det sådan..? Så lod være og måtte bare bide det i mig lidt endnu....
Fredag var jeg stadig ret øv i humøret, og havde mest af alt bare lyst til enten at finde en ny familie eller også bare at komme hjem - men helt ærligt, efter søle to uger kan man ikke bare sige stop - kæmp for det.. Snakkede igen med min mor, og aftalte at jeg virkelig skulle tag en snak med dem, og at jeg mindst skulle give det to uger til og se hvordan det ville komme til at gå. Så jeg tog en dyb indånding og gjorder klar til at komme igennem resten af dagen og så frem til at få fri og weekend!
Tog i JV mall med Nathalie, for at komme lidt ud af huset, og snakket lidt med en anden, som var her, om tingene. Hun kunne fuldt ud forstå mig, og var ret god at snakke med om det.
Om aftenen da jeg fik fri, gjorder jeg mig i stand og kørte så over til Nathalie - vi skulle på Fulgums, som er den lokale bar/værtshus her. Vi tog først over til Alisa, hvor Lucia, en pige fra Argentina, var, og begge skulle med på baren. Jeg kørte og de andre drak - var rimelig kvæstet, så var ikke mega sjovt der, men var hyggeligt nok og dejligt bare at komme lidt ud af huset :) Var hjemme omkring kvart i tre om natten, så det var bare i seng med mig hehe...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar