Så blev det tirsdag den 15. februar og der var morgenmad i kantinen fra 7.00-8.00am. Det var ikke megen søvn det var blevet til for mit vedkommende, for vågnede allerede ved 5 tiden, da mit indre ur endnu var på dansk tid ;)
| Kantinen |
Vi skulle alle møde til time 8.15am i fire forskellige klasser. Jeg skulle møde op i klasse nr. 2, hvor jeg gik sammen med 24 andre, som alle skulle i være i nogenlunde samme område som mig. Vores lærer hed Mirel, hun var en ældre dame, som havde været på skolen i mange år og som havde en masse historier at fortælle. Rigtig sød og frisk dame. Vi var alle i klassen oppe at præsentere os selv, hvor vi skulle bo og fortalte lidt om vores værtsfamilier.
| Mit klasselokale |
| Mit klasselokale igen |
Kl. 1pm (13.00) havde vi en fælles Sing-Along time, hvor vi blev delt op i gruppe efter hvilket land vi kom fra og så skulle vi synge en børnesang fra vores eget land og på vores eget sprog. Lars, Julie og jeg valgte at synge: ”Jeg gik mig over sø og land…”. Det var en rigtig sjov og underholdende time, med masser og sang og latter.
| Den tyske gruppe, som sang |
Efter dette var det tid til timer igen, hvor vi skulle være kreative og lave noget ”legetøj” ud af papir osv., som havde noget med vores land at gøre. Jeg var så heldig at være i klasse med Lars, så vi lavede en George Jensen elefant, som egentlig blev meget god ;) Først da klokken var 6.30pm (18.30) havde vi fri og kunne få os noget aftensmad i kantinen. Maden var godt nok ikke lige noget at råbe hurra for! Morgenmad var fin, men det andet var ikke det lækreste ;)
Efter vi havde spist havde vi fri, og computere og internet var til fri benyttelse.
Efter vi havde spist havde vi fri, og computere og internet var til fri benyttelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar