Puha det var svært at komme op igår, torsdag den 24. marts. Trak den lidt længere end normalt med at stå op, for skulle bare i træningstøjet - havde aftalt med Anna at vi skulle i fitness så snart vores unger var sendt i skole. Der skulle så gå lidt længere tid end forventet, for da jeg stort set var klar til at gå op og vække ungerne, skrev Roy en sms til mig, at skolen havde to timers delay pga. sneen - denne gang var det rigtigt. Så jeg kunne hoppe i seng igen og sove en time mere inden ungerne skulle vækkes - og dog. En halv time senere bankede det på min dør, det var Kent, som var vågnet og bare lige ville høre om skolen var delayed. Jep det var den, så han kunne bare smutte i seng igen, men nej, Evan var også vågnet, så jeg måtte vist hellere stå op. Og de alle var da også oppe og ude af sengen. Så blev de ellers sendt udenfor og skrabe sne, som Roy havde bedt dem om. Og så morgenmad og læsetid - er nu ikke nemt at gøre alle tilfredse her! Så spørger den ene om de ikke godt kan spise inden de læser, for hun var ret sulten - forståeligt nok, så jo kunne de da godt få lov til. Men så er den anden ikke sulten og vil egentlig heller ikke læse - men han fik da spist og læst efterfølgende - men ikke uden besvær, altså altså..
Endelig blev det tid til at de skulle i skole, og Anna og jeg kunne komme afsted til fitness centeret :) Var rigtig flittige igår faktisk! Så ellers bare hjem, rengøringen var her, men kunne lige nå et hurtigt bad inden de kom herned og gjorder rent :) Snakkede lidt med mor over Skype og ja, så blev det tid til at hente ungerne igen.
Evan skulle til svømning, så vi skulle spise 5.30pm = tidligere fri til mig :D Vi fik Ziti til aftensmad, som er noget pasta med ost, lidt tomat sovs og noget kød i - smagte udemærket.
Skulle til mit første au pair møde på Panera Bread - en café her. Der var kommet to nye piger, en fra Australien og en fra Tyskland. Vi var i alt en 9-10 stykker, og så manglede der endda nogle piger endnu. Var rigtig hyggeligt, og fik jo så også mødt et par stykker mere, som jeg ikke havde set endnu :) Søde piger alle sammen, og vi bor jo alle rimelig tæt på hinanden, så store muligheder for at lave noget sammen :) Der kommer to mere i dag (fredag), så bliver spændende at møde dem også på et tidspunkt :)
Var hjemme ved ti tiden, og så hoppede jeg ellers bare i seng og lige så et afsnit af One tree hill :D Og forresten, var bedre dag, hvor Robyn ikke var sur og vi faktisk grinede sammen - så dejlig dag, hvor vi havde lagt det trælse fra dagen før bag os :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar